|
Med den stigende udbredelse af computere i Danske hjem mærkes også en
stigende interesse for at koble disse computere sammen i netværk og i
særdeleshed at koble dem op mod Internettet.

Hvad kan et struktureret kabelsystem i hjemmet anvendes til
?
Data netværk, 10Base-T, 100Base-T, 1000Base-T
Telefoni, analog telefoni eventuelt med en lille PABC
ISDN telefoni, tilslutning af telefoner og Terminal Adapter
Alarm, privatalarm uden SKAFOR godkendelse
Video, fra VCR eller overvågnings kamera til monitor/TV
Antenne, se mere her
og meget andet .............

Inden man begynder at trække kabler på kryds og tværs af hjemmet er det
vigtigt at planlægge hele installationen og finde føringsveje samt placering af
krydsfelt m.m.
Det er bedre at bruge lidt mere tid på planlægningen og lidt flere penge på
indkøb af kvalitets materialer end at lave om flere gange undervejs.


Hvad skal jeg tage hensyn til ?
Når man skal installere et kabelsystem er det vigtigt at købe alle
komponenter fra samme producent, og som del af samme system, det er den eneste
måde at sikre at alle komponenter passer sammen og sikrer optimal
funktionalitet.
Der findes en række leverandører som sælger "mix and match" løsninger, det
vil sige sammensætning af produkter fra forskellige producenter, det må generelt
frarådes at benytte disse løsninger. Der fundet problemer med nogle af disse
systemer. Her er ingen producent at vende tilbage til hvis tingene ikke virker,
men kun sælger som måske har lovet at tingene tilsammen ville overholde
Cat5.
Et af de første valg er hvilken standard man ønsker at overholde, alle
producenter af udstyr bygger produkter efter standarder. Tidligere har man
installeret: Cat 3 og Cat 5, dagens standard hedder Cat 5E eller Cat 6.
Cat 6 er endnu ikke vedtaget endeligt, men der forventes ikke at komme flere
ændringer til komponenterne. Merprisen for et Cat 6 system er begrænset, så jeg
ville til en hver tid vælge dette, der kan så forventes en levetid på 10-20 år
inden der skal trækkes nye kabler.
Mere omkring standarder kan læses på siden om standarder.
Erfaringen siger at der aldrig kan komme for mange stik i et hus, hvis man
gerne vil spare lidt i installationsfasen kan man nøjes med at installere rør og
tomme dåser, der kan så siden bygges ud hvor det er nødvendigt.

Opbygning
Der kan tages en beslutning om hvad systemet skal anvendes til, og herefter
vælges typer af kabler m.m.
Hvis systemet fortrinsvis skal anvendes til tele og data installeres der
Cat5E eller Cat6 PDS kabler.
Hvis systemet også skal anvendes til TV og video installeres derudover Coax
kabler.
Opbygningen af det strukturerede kabelsystem koncentreres omkring krydsfeltet
hvor alle kablerne fra huset samles, den modsatte ende af kablerne monteres ved
brugsstedet i faste stik, alle stik mærkes permanent med et nummer eller andet
som entydigt mærker den enkelte forbindelse.
Kablerne må maksimalt være 90 meter lange, hertil kan tillægges op til max.
10 meter patchkabler, hvis denne længde overskrides er der stor sansynlighed for
at installationen ikke kommer til at virke.
Det er vigtigt at afslutte de stive installationskabler i faste stik eller
paneler i begge ender, heri sætte bevægelige patch- eller drop-kabler. Det
betyder at hvis et bevægeligt kabel beskadiges kan det enkelt udskiftes uden
indgreb i den faste installation.
Det kan være en god ide at lave en aftale med en installatør om levering af
materialer, kabler kan man så trække selv, montering og test kan evt. udføres af
installatøren, herved kan man muligvis få garanti på installationen.
Det er vigtigt at teste den faste installation, der findes avanceret
måleudstyr som kan sikre at installationen over holder standarderne, men mindre
kan måske gøre det, det er ofte muligt at låne en simpel gennemgangstester hos
installatøren så man ved at der er forbindelse i alle 8 ledere.
I krydsfeltes opsættes:
hub eller switch til datanettet
telefoncentral eller "bus forbindelse" til analoge numre.
ISDN forbindelse til NT og eventuel S0 bus.
antenne forstærker og fordeler
Nu kan den enkelte brugsgenstand tilsluttets den faste installation via et
dropkabel ude i huset og den modsatte ende af den faste installation tilslutten
en af ovennævnte "tjenester" ved hjælp af et patchkabel.
Det er nu enkel at flytte en brugsgenstand eller tilslutte nye ved hjælp af
patchkablerne.
Hvilken vej går udviklingen ?
I Amerika hvor udviklingen på disse områder er nogle år foran Europa er det i
sommeren 2000 blevet et krav at de dårligste kabel der må installeres til
telefoni m.m. er Cat 3, men det anbefales at der trækkes Cat 5E.
Der
findes også en Amerikansk standard for kabling i hjemmet som blandt andet
siger:
- Der skal anvendes UTP kabler.
- Alle stik skal monteres efter T-568A.
- Coax kabler skal være RG-6 satelitkvalitet med 4 dobbelt skærm
- Ældre typer telefonstik må ikke anvendes
- Alle produkter skal overholde den ønskede Category.
Der kan vælges mellem 2 forskellige typer udtag med følgende indhold:
- Grade 1 (minimums konfiguration)
1 stk UTP Cat 3 (Cat 5E anbefales) 1
stk 75 Ohm coax kabel
- Grade 2 (basic & avanceret konfiguration)
2 stk UTP Cat 5E 2 stk
75 Ohm coax kabel 1 fiberpar 62,5/125 (option)
Her er en henvisning til en Amerikansk
side om "The SmartHome" som viser lidt
om hvor langt man kan komme, indenfor automatik i hjemmet, hvis man vil.

Link til sider om kabling i hjemmet:
Lucent/Avaya
"HomeStar" Corning Cable
System "HomeWay" R&M SOHO
løsning Ortronics
"In House" Siemon Home Cabling
System Krone
"Broadway" Nordx/CDT "RUN" ONQ Home Wiring System Home Director Belkin "Signal
Point" At home with cabling,
privat side om kabling i hjemmet
|